Blodprøver til overvågning af mælkekirtelkræft
| Projektnavn: Blodprøver til overvågning af mælkekirtelkræft |
| Patienter til studiet: Vi søger hunde over 2 kg, som er diagnosticeret med mælkekirtelkræft og som skal opereres eller have taget en vævsprøve. |
|
Formål med projektet: Projektet, som til dagligt ledes af Lektor Maja Arendt og er et samarbejde mellem Institut for Klinisk Veterinærmedicin og Uppsala Universitet og har til formål at undersøge genetikken bag mammatumorer hos hunde. Projektet består af to dele; den første har til formål at undersøge hvilke mutationer der er findes i mammatumorer og hvordan disse korrelerer med det kliniske billede. Den anden del undersøger hvorvidt man kan forudsige tilbagefald af aggressive mammatumorer på baggrund af en blodprøve. Hvad er mælkekirtelknuder Mælkekirtelknuder forekommer hyppigt, især hos intakte tæver, og risikoen øges med alderen. Ligeledes er brystkræft hyppigt forekommende i mennesker og ca. 10% af kvinder udvikler sygdommen i løbet af deres liv. Der er visse ligheder mellem mammatumorer hos hunde og brystkræft hos mennesker og hvilket giver mulighed for komparativ forskning til gavn for både mennesker og hunde. På Københavns Universitet arbejder vi netop nu med et studie som undersøger mammatumorer hos hunde. Ændringer i arvematerialet leder til kræft Kræft opstår når den normale cellefunktion forstyrres af forandringer i arvemateriale (mutationer). Det specifikke sæt af mutationer, der findes i en given kræftcelle, kan give information om prognose og hvilke behandlinger som kan være effektive. Derfor ønsker vi at undersøge hvilke mutationer der findes i mammatumorer hos hunde for at opnå en bedre forståelse af de underliggende mekanismer bag sygdoms-udviklingen. Markører for kræft De seneste år er der blevet forsket meget i forskellige metoder til at lette diagnosticering og monitorering af kræft. Dette projekt undersøger specifikt om man kan finde DNA fragmenter fra mammatumorer i det perifære blod og om disse kan bruges til at følge sygdommens udvikling. Dette kan i fremtiden være et muligt alternativ eller supplement til de nuværende billeddiagnostiske undersøgelser som ikke altid er sensitive. |
| Projektperiode: 2019-2021 |
| Samarbejdspartnere: Projektet er et samarbejde mellem Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet og Institutionen för medicinsk biokemi och mikrobiologi på Uppsala Universitet. |
|
Kontaktinformation: Maja Arendt, Dyrlæge |