Forskningsprojekter

Beskrivelse:

Betydningen af kontrolleret kalorierestriktion under veterinær supervision for remission hos overvægtige katte med sukkersyge (diabetes mellitus). Ejerinformation om projektet kan hentes som pdf herfra siden.  

Patienter til studiet:

Vi søger overvægtige katte som er diagnosticeret med sukkersyge inden for 5 måneder, er i behandling med insulin, samt ikke i risiko for anden livstruende sygdom

For katte der kan inkluderes i studiet betaler vi et helt års konsultationer, blodprøver og urinanalyse for at kontrollere kattens sukkersyge. Ydermere donerer studiet en specialfremstillet diabetes diæt, glukometer (alpha track), foderautomat (Surepet microchip feeder), kattevægt, samt dedikeret opfølgning og rådgivning af specialister indenfor ernæring og diabetes.

Formål med projektet:

Målet med projektet er med diæt med eller uden vægttab, at opnå bedre blodsukkerkontrol, og dermed forbedre livskvaliteten hos overvægtige katte med sukkersyge. For nogle katte vil det betyde, at de ikke længere har behov for daglige insulinbehandlinger og hyppige dyrlægebesøg.

Sukkersyge er en hyppig stofskifte lidelse hos kat og minder på mange måder om menneskers type 2 sukkersyge. Fællestrækkene er blandt andet fedme og insulinresistens, samt nedsat evne til at producere insulin. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen, og som regulerer omsætningen af sukker i kroppen. De fleste katte med sukkersyge kræver dagligt injektioner med insulin og hyppige dyrlægebesøg. Dette kan være både følelsesmæssigt og økonomisk hårdt for ejer. Med den rette behandling kan katte med sukkersyge nogle gange opnå remission, hvilket betyder, at katten igen bliver i stand til at opretholde normal koncentration af sukker i blodet og derved ikke mere har behov for insulinbehandling eller hyppige dyrlægebesøg. Vi ved, at for at opnå bedst mulig kontrol og øge chancen for remission skal katten have insulin injektioner 2 x dagligt samt fodres med en diæt der har lavt indhold af stivelse og højt indhold af protein. Derudover ved vi at vægttab hos mennesker med type 2 sukkersyge også kan øge chancen for remission. Det er på nuværende tidspunkt uvist om overvægtige diabetiske katte også vil opnå bedre kontrol med et kontrolleret vægttab. Københavns Universitetshospital for Familiedyr samarbejde med Royal Veterinary College (engelsk veterinært universitet) undersøge effekten af diæt og vægt på katte med sukkersyge.

Vi håber, at projektet vil kunne hjælpe dyrlæger til at implementere et sikkert vægttabsprogram samt bidrage med vigtig viden om behandling af sukkersyge, til gavn for både katte og mennesker med denne sygdom.

Projektperiode:

2021-2023

Samarbejdspartnere:

Københavns Universitetshospital for Familiedyr vil i samarbejde med Royal Veterinary College (engelsk veterinært universitet) undersøge effekten af diæt og vægttab på katte med sukkersyge.

Kontaktinformation:            

Freja Kragh Nielsen

Dyrlæge, Ph.d.-studerende

Mail: freja.nielsen@sund.ku.dk

Tlf: 30449926

Charlotte Bjørnvad

Dyrlæge, professor, PhD, Dipl. ECVCN

Mail: crb@sund.ku.dk

Beskrivelse: Projektet undersøger en ny form for strålebehandling, der kaldes FLASH strålebehandling. Hunde med kræft strålebehandles 1-4 gange over en periode på op til 4 uger. De fleste hunde i projektet behandles med FLASH strålebehandling, mens et mindre antal behandles med konventionel/standard strålebehandling. Efterfølgende følges hundene i op til 2 år med kontrolbesøg med fokus på behandlingseffekt og bivirkninger. Behandling og kontrolbesøg betales af projektet.

Patienter til studiet: hunde med en kræftknude (tumor) i hud, underhud eller mundhule. Der kan være tale om en tumor, der ikke tidligere er opereret, eller en tumor, der er delvist fjernet ved en operation. Hundene kan kun være med i projektet, hvis de forventes at have en behandlingsmæssig fordel ved at deltage, eksempelvis fordi tumor eller rest-tumorvæv ikke kan fjernes ved en operation alene. Hundene skal være rabiesvaccineret og have EU kæledyrspas for at kunne rejse til Sverige, dette betales af ejer. Hundene skal desuden kunne tåle at blive bedøvet gentagne gang og må derfor ikke have andre alvorlige sygdomme.

Formål med projektet: at undersøge behandlingseffekt og bivirkninger af en ny form for kræftbehandling (FLASH strålebehandling)

Projektperiode: 2020-2027

Samarbejdspartnere: Lund og Oxford Universitet

Kontaktinfo: Betina Børresen, bb@sund.ku.dk

Beskrivelse: projektet undersøger hvad danske hunde og katte er døde af i løbet af de sidste 10 år. Data indsamles via et online spørgeskema, som udsendes via sociale medier. Her spørges ejere, hvad de mener, deres hunde eller katte døde af i den pågældende periode. Spørgeskemaet vedr. dødsårsager hos hunde var online i 2024, mens spørgeskemaet vedr. katte forventes at komme online i 2025.  

Patienter til studiet: der inkluderes ikke patienter til studiet, som er rent databaseret. 

Formål med projektet: at få opdateret information om, hvad danske hunde og katte dør af i relation til alder og race.

Projektperiode: 2024-2026

Samarbejdspartnere: Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

Kontaktinfo: Maja Arendt, maja.arendt@sund.ku.dk

Beskrivelse: der indsamles biologisk materiale fra hunde og katte med tumorer og kræft. Det biologiske materiale er eksempelvis tumorvæv fra godartede og ondartede tumorer, overskudsblod efter blodprøveanalyser, urin og afføring.

Patienter til studiet: materialet indsamles primært fra hospitalets egne patienter efter samtykke fra ejer. Såfremt man har en hund eller kat med god- eller ondartede tumorer, som skal aflives enten af denne årsag eller en anden, kan man få dyret aflivet gratis på Universitetshospitalet for Familiedyr ved donation til forskning og undervisning (for gratis aflivning med donation, kontakt hospitalets reception på +4535332930). Projektets dyrlæger vil efter aflivningen udtage tumor og normalvæv, som gemmes til senere analyser.

Formål med projektet: at indsamle og gemme biologisk materiale som kan bruges til eksempelvis at finde nye metoder til kræftdiagnostik og behandling. Projekterne, som bruger vævet, skal have potentiale til at gavne dyr og/eller mennesker med kræft.

Projektperiode: 2024 og frem

Samarbejdspartnere: internt projekt, der kan dog forekomme eksterne samarbejdspartnere på de projekter, som bruger materialet.

Kontaktinfo: Betina Børresen, bb@sund.ku.dk, Maja Arendt maja.arendt@sund.ku.dk (tlf 93509546, dagstid)

Beskrivelse: Studiet har til formål at undersøge de molekylære forandringer som karakteriserer cellerne fra histiocytomer hos unge hunde.

Patienter til studiet: Unge hunde med tumorer, som mistænkes for at være histiocytomer, tilbydes gratis undersøgelse. Såfremt diagnosen bekræftes, tilbydes enten fjernelse af tumor eller monitorering af tumorens tilbagevækst.

Formål med projektet: At identificere faktorer som aktiverer immunsystemet og leder til spontan tumor regression hos hunde med histiocytomer.

Projektperiode: November 2024- August 2026

Samarbejdspartnere: Danmarks Tekniske Universitet, Uppsala Universitet, Dundee Universitet

Kontaktinfo: Maja Arendt. Maja.arendt@sund.ku.dk Tlf 93509546 (dagstid)

Beskrivelse: Studiet har til formål at undersøge de molekylære forandringer som karakteriserer celler hos hunde med eksempelvis histiocytært sarkom eller Langerhans histiocytose.

Patienter til studiet: Der ønskes vævsprøver fra hunde som aflives som følge af histiocytært sarkom eller Langerhans histiocytose

Formål med projektet: At identificere karakteristika ved histiocytært sarkom og Langerhans histiocytose, som gør disse sygdomme ondartetede. Dette sammenlignes med godartede tumorer af samme celletype for at kunne identificere nye behandlingsstrategier

Projektperiode: November 2024- August 2026

Samarbejdspartnere Danmarks Tekniske Universitet, Uppsala Universitet, Dundee Universitet

Kontaktinfo: Maja Arendt. Maja.arendt@sund.ku.dk Tlf 93509546 (dagstid)

Beskrivelse: Der indsamles tumorvæv fra hunde, som er aflivet som følge af knoglekræft (osteosarkom). Tumorvævet fjernes og indgår herefter i et laboratorieforsøg, hvor man undersøger hvordan hydroxyapatitbaseret kemoterapi fordeler sig i tumorvævet.

Patienter til studiet: Hunde som skal aflives som følge af, at de er blevet diagnosticeret med knoglekræft (osteosarkom).

Formål med projektet: At undersøge vævsfordelingen af kemoterapi, som er bundet til et hydroxyapatit. Denne type kemoterapi kan øge optagelse og fordeling af kemoterapi i knogletumorer

Projektperiode: August 2024- December 2025

Samarbejdspartnere: Lunds Universitet

Kontaktinfo: Maja Arendt. Maja.arendt@sund.ku.dk Tlf 93509546 (dagstid), Betina Børresen, bb@sund.ku.dk.

Beskrivelse: Dette projekt har til formål at undersøge de genetiske forandringer, som opstår i kræftceller hos hunde med tumorer i mælkekirtlerne. Det er et komparativt studie, hvor de genetiske forandringer sammenlignes med mutationer, som er identificeret i væv fra mennesker med brystkræft. Dette giver os viden om det selektionstryk, der er på kræftceller, og hvordan dette deles mellem forskellige arter.

Patienter til studiet: Hunde, som enten skal opereres eller aflives i forbindelse med, at de har udviklet mælkekirteltumorer. Tumorer skal være mere end 2 cm i størrelse.

Formål med projektet: At identificere genetiske mutationer som kan bruges til at lave målrettet kræftbehandling.

Projektperiode: Jan 2020 – Jan 2026

Samarbejdspartnere :  Uppsala Universitet

Kontaktinfo: Maja Arendt. Maja.arendt@sund.ku.dk Tlf 93509546 (dagstid)

Projektnavn:
Diagnostik af osteosarkom ved BASP-specialfarvning af cytologiske præparater.

Patienter til studiet:
Vi søger celleprøver (cytologiske præparater) fra hunde med faste knogle relaterede tumorer eller tumorer mistænkt for at være ekstraskeletale osteosarkomer. De cytologiske præparater kan fra finnålsaspirat eller biopsi, hvorfra der er lavet enten aftryks- eller rullepræparat. Vi søger i øvrigt også aflivede hunde med faste knogleassocierede tumorer eller tumorer mistænkt for at være ekstraskeletale osteosarkomer, som ejer har doneret til forskning. Fra disse hunde udtager vi selv de nødvendige prøver. Vi er ydermere interesserede i tumorvæv fjernet ved operation, hvorfra vi selv vil udtage de nødvendige prøver.

For hunde der inkluderes i studiet, opbevarer vi ingen personfølsomme informationer, men kun data om hunden såsom alder, race, køn, navn samt evt. svar på indsendelse af biopsi til histopatologisk vurdering.  Ved inkludering i studiet skal ejer underskrive en samtykkeerklæring.

Formål med projektet:
Ondartet knoglekræft (osteosarkomer) er den hyppigste primære skeletale neoplasi hos hunde og udgør op mod 85 % af alle diagnosticerede neoplasier i relation til skeletsystemet. Udover osteosarkomer kan primær neoplasi i skeletsystemet også forefindes i form af bl.a. chondrosarkomer (kræft med ophav i bruskvæv), fibrosarkomer (kræft med ophav i bindevæv) og hæmangiosarkomer (kræft med ophav i blodkar). De fire nævnte neoplasier oprinder alle fra såkaldt mesenchymalt væv, og differentiering imellem disse er vigtig rent prognostisk og behandlingsmæssigt, da typen er afgørende for korrekt valg af terapi og vurdering af prognose.

Initiel diagnostik af faste knogleassocierede tumorer kan bestå af en celleprøve, et såkaldt finnålsaspirat. Problematikken består dog i at man ikke kan skelne præcist mellem osteosarkomer, fibrosarkomer, chondrosarkomer og hæmangiosarkomer på baggrund af et finnålsaspirat. Derfor er der på nuværende tidspunkt brug for yderligere diagnostik i form af histopatologi, som udføres på baggrund af en vævsprøve (biopsi), som skal udtages på fuldt bedøvet hund.

Projektets formål er at undersøge om en specialfarvning med NBT/BCIP (nitroblå-tetrazolium-chlorid/5-bromo-4-chloro-3-indolyl-phosphat-toludin), kan bidrage til at differentiere osteosarkomer fra andre mesenchymale tumorer. Modsat chondrosarkomer, fibrosarkomer og hæmangiosarkomer, har osteosarkomer BASP-aktivitet og vil derfor farve positive ved farvning med NBT/BCIP. Ved denne specialfarvning vil der allerede ved udtag af en celleprøve (finnålsaspirat) kunne laves en vurdering af, hvilken type kræft der formentligt er tale om. Dette vil medføre, at man som hundeejer langt hurtigere får et svar på, hvilken type kræft der er tale om, hvormed man hurtigere kan få viden om prognose og muligheder for behandling af hunden.

Projektperiode:
Februar 2019 – januar 2024.

Samarbejdspartnere:
Projektet er et specialeprojekt som udføres i samarbejde med Institut for Klinisk Veterinærmedicin.

Kontaktinformation:
Pernille Holst, dyrlæge
Resident, ECVIM-CA onkologi
e-mail: ph@sund.ku.dk 

Projektnavn: Genetiske aspekter af Hypertrofisk kardiomyopati i racekatte.

Patienter til studiet: Vi søger unge racekatte (< 3år) med hjertemuskelsygdommen Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) eller mistanke herom.

Racekatte, der vurderes at kunne blive inkluderes i studiet vil initialt få foretaget en udvidet kardiologisk undersøgelse med: hjerteskanning, blodtryksmåling og EKG-undersøgelse (værdi ca. 2000kr).

Har katten en generaliseret moderat til svær fortykkelse af hjertemusklen vil søskende og forældredyr ligeledes blive tilbudt en udvidet kardiologisk undersøgelse med bl.a. hjerteskanning. Vurderes katten og dens familie kandidat for genetiske studier, vil forældredyrene og HCM-afficerede afkom få foretaget en fuld blodprofil mhp. generel sundhedsstatus og blod vil blive gemt til DNA-analyse.

Formål med projektet: HCM er den mest almindelige monogenetiske kardiovaskulære sygdom hos mennesker, såvel som katte – og afficerer op mod 20% af hankattene indenfor bestemte racer. Sygdommen er karakteriseret ved en fortykkelse af venstre hjertekammer med øget bindevævs deponering og nedsat fyldningsevne. HCM kan lede til udvikling af hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser, blodpropper og pludselig død.
Hos mennesker er HCM nedarvet i et autosomal dominant mønster, og sygdomsfremkaldende mutationer er blevet identificeret i mere end 11 gener, der koder for essentielle proteiner i de tykke og tynde kontraktile myofilament-komponenter i sarkomeret eller Z-disken i hjertemuskelcellen. Mest almindeligt er mutationer i bl.a. de myosin-bindende protein C-kodende gener - hvilket også er tilfældet for de HCM-forårsagende varianter identificeret hos katte. Hos katte er A31P- og R820W-sygdomsvarianterne blevet identificeret henholdsvis i Maine coons og Ragdolls.

Til trods for at familiær HCM er velbeskrevet i racer såsom Norsk skovkat og British shorthair, er arvemønstrene i disse racer dog stadig ukendte, og yderligere undersøgelser er derfor nødvendige for at identificere de sygdomsfremkaldende genvariationer indenfor de specifikke racer med henblik på at forbedre diagnostikken og den fremtidige planlægning af avlsprogrammer indenfor de enkelte racer.

Formålet med dette projekt er at identificere sygdomsfremkaldende gener relateret til HCM i to racekatte-familier ved at sammenholde de HCM afficerede kattes gener med forældredyrenes gener.

Projektperiode: 2020-2022
Samarbejdspartnere: Projektet er et samarbejde mellem Institut for Klinisk Veterinærmedicin og Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet
Kontaktinformation: Dyrlæge og PhD-studerende Maiken Bach

Projektbeskrivelse og formål:

At karakterisere epilepsi hos Petit Basset Griffon Vendeen og Belgisk Hyrdehund samt at klarlægge forekomsten af lidelsen i de to racer. Såfremt en genetisk disponering kan påvises, vil videre undersøgelser omkring arveligheden eventuelt kunne resultere i information som kan belyse visse aspekter vedrørende arvelig epilepsi hos mennesker. I disse år er der stort fokus på at afklare den arvelige baggrund for mange forskellige sygdomme hos både mennesker og dyr. Hos hund anslås det, at cirka 1 % af hele hundebestanden på verdensbasis har epilepsi. Imidlertid findes der hunderacer, hvor forekomsten er mange gange højere end hos den generelle hundebestand. En hunderace er karakteriseret ved at bestå af mange individer, som ligner hinanden og deler den samme pulje af gener. De udgør derfor en meget ensartet bestand, når man ser på arvelige faktorer.

Epilepsi er den hyppigst forekommende lidelse i nervesystemet hos både hund og menneske og arvelige former for epilepsi ses hos begge. Epilepsi udvikles som følge af en forøget aktivitet i nervecellerne i hjernen, enten som følge af ændrede forhold i cellerne og deres funktion eller som følge af sygdomsprocesser i hjernen. Epilepsi udløses typisk ganske pludseligt og kortvarigt, og kan i mange tilfælde udtrykkes som kramper i hele eller dele af kroppen. Bevidstheden er ofte nedsat under anfaldene, som ligner hinanden fra gang til gang. Undersøgelser af arvelighed hos mennesker er vanskeliggjort af de mange år, der ligger mellem hver generation i en familie (cirka 30 år). Her har forskning i arvelig epilepsi hos hund en klar fordel i, at der kun er få år mellem hver generation (generationsintervallet er her cirka 2 år). Man kan således hurtigere undersøge mange generationer i en familie af hunde. På baggrund af ovenstående er undersøgelser af arvelig epilepsi hos specifikke hunderacer derfor en oplagt mulighed for at få informationer vedrørende både den molekylærgenetiske baggrund for epilepsi samt den vævsmæssige defekt, som fører til epileptiske anfald. Resultater af sådanne undersøgelser kan i fremtiden være til stor gavn både hunde og mennesker. 

Patienter til studiet: Alle hunde med mulig epilepsi af racerne Petit Basset Griffon Vendeen og Belgisk Hyrdehund, varianterne Groenendael og Tervueren, kunne indgå i projektet. Det er dog foreløbigt afsluttet og indtaget af patienter lukket pr. 1.1.2011.

Projektperiode: 2008-2011
Samarbejdspartnere: Projektet er et samarbejde mellem Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme og Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet samt Epilepsiklinikken, Rigshospitalet.
Kontaktinformation: Lektor Hanne Gredal

Projektbeskrivelse:

Karakterisering af kognitiv dysfunktion (demens) hos hund samt evaluering af hunden som en vigtig model for Alzheimer’s sygdom

Patienter til studiet: Hunde af begge køn og alle racer som er over 8 år og mistænkt for at lide af aldersbetinget kognitiv dysfunktion (demens). Symptomer på dette kan for eksempel være ændret søvnmønster, rastløshed/formålsløs vandren, desorientering, urenlighed, nedsat social interaktion eller umotiveret angst.
Hunden må ikke være i symptomatisk behandling og må ikke have andre sygdomme,
der kan give lignende symptomer.

Formål med projektet: Flere undersøgelser har vist, at de kliniske tegn og de neurobiologiske ældningsprocesser i hjernen hos ældre hunde på flere områder ligner de forandringer der ses hos mennesker med tidlig demens af Alzheimer’s typen. Da hunden udvikler sygdommen spontant og lever i samme miljø som mennesker, gør at hunden er interessant at undersøge som model for human ældning og demens. Formålet med projektet er at bidrage til yderligere karakterisering af denne sygdom hos hund, hvilket skal være medvirkende til at eftervise at hunden er en pålidelig spontan model for tidlig Alzheimers sygdom hos mennesker. Projektet er et komparativt studie af kognitiv dysfunktion hos hund og tidlig Alzheimers sygdom hos mennesker, med specielt fokus på kliniske karakteristika og de cellulære sygdomsmekanismer.

Projektet skal på denne måde være med til at danne grundlag for udvikling af mere
prædikative dyremodeller for sygdommen. Desuden vil den øgede viden omkring
kognitiv dysfunktion hos den ældre hund bidrage til mere fokus på denne sygdom,
således at dyrlæger i fremtiden bliver bedre i stand til at øge livskvaliteten hos de afficerede hunde og deres ejere.

Projektperiode: 2017-2022

Samarbejdspartnere: Projektet er et tæt samarbejde mellem Universitetshospitalet for Familiedyr og sektion for Anatomi og Biokemi, Institut for Klinisk Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet samt Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet

Kontaktinformation: Post doc. , dyrlæge Barbara Blicher Thomsen, tlf. 9356 5725

Projektbeskrivelse:

Patienter til studiet: Vi søger hunde som er diagnosticeret med, eller mistænkt for, mælkekirtelkræft, knoglekræft (osteosarkom) eller lymfekræft (lymfom) og som vejer mere end 2 kg.

Formål med projektet:

Kræft opstår når den normale cellefunktion forstyrres af forandringer i arvemateriale (mutationer). Disse forandringer opstår typisk når cellerne udsættes for skadelige stimuli, såsom UV-stråling, cigaretrøg mm.

Det specifikke sæt af skader/mutationer, der findes i en given kræftcelle, kan være med til at forudse sygdomsforløbet og hvilke behandlinger som kan være effektive. Desværre er beskrivelsen af disse skades-mønstre for nogle kræfttyper begrænset i hunde på nuværende tidspunkt. Derfor ønsker vi at forbedre vores viden omkring de specifikke skader der typisk sker i 3 typer af kræft; knoglekræft (osteosarkom), lymfekræft (lymfom) og mælkekirtelkræft. Dette vil hjælpe vores hunde, men fordi at der er utrolig mange ligheder med human kræft, vil det være muligt at udveksle viden mellem kræft i mennesker og kræft i hunde til gavn for begge parter.

Projektets formål er at undersøge hvilke forandringer (mutationer), der findes i kræftcellernes arvemateriale (DNA). Desuden vil vi undersøge sammenhængen mellem disse og sygdomsforløbet for at nærmere klassificere kræfttyperne hos hund. Dette vil fremme forståelsen af kræfttyperne, hvordan de opfører sig, samt vores mulighed for at give den mest effektive behandling.

Projektets forløb: I forbindelse med normal undersøgelse vil der vil blive udtaget en blodprøve og når hunden skal opereres, udtages en lille vævsprøve fra knuden, som vil blive sendt til DNA analyse, mens resten vil blive sendt til vævsundersøgelse som vanligt. Hunden vil altså ikke undergå undersøgelser ud over de sædvanlige. Såfremt hunden skal aflives kan prøverne udtages derefter.

Projektperiode: 2019-2021
Samarbejdspartnere: Projektet er et samarbejde mellem Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet og Institutionen för medicinsk biokemi och mikrobiologi på Uppsala Universitet.
Kontaktinformation:

Sophie Agger, Dyrlæge
PhD-studerende
Mail: sesa@sund.ku.dk
Tlf: 2128 8661

Maja Arendt, Dyrlæge
Lektor, PhD, DipECVIM-CA onkologi

Patienter til studiet: Til projektet inkluderes 20 hunde med styrket mistanke om hjernetumorer, hvor ejer har truffet den svære beslutning om aflivning. Hundene vil i forbindelse med aflivning få taget en blodprøve, og de vil efter aflivning få udtaget rygmarvsvæske, en biopsi af tumoren og en muskelbiopsi. Herefter vil de kunne kremeres, enten med eller uden urne, afhængigt af ejers ønske.

Formål med projektet:

Når en hund rammes af en hjernetumor, kan sygdommen komme til udtryk ved flere forskellige kliniske tegn, afhængigt af hvilken type tumor hunden lider af, og hvor i hjernen tumoren sidder.
Når en hund mistænkes for at lide af en hjernetumor, vil den få foretaget en grundig klinisk og neurologisk undersøgelse, samt få taget en række blodprøver. Disse undersøgelser har til formål at bestemme, om hundens problem stammer fra hjernen eller ej, altså om problemet er af intrakraniel eller ekstrakraniel oprindelse. Hvis ekstrakranielle årsager til hundens problem kan udelukkes, vil næste skridt i udredningsprocessen være en MR- eller CT-scanning af hjernen. På denne vil man i mange tilfælde kunne identificere strukturelle forandringer i hjernevævet, som kan indikere, at hundens problem er forsaget af en hjernetumor. Dog kræves en biopsi, hvis der skal stilles en endelig diagnose, hvilket ofte fravælges, og en sikker diagnose stilles derfor først efter aflivning.
På Universitetshospitalet for Familiedyr forsker vi netop nu i, om man med en blod- eller rygmarvsvæskeprøve kan karakterisere hjernetumorer hos hunde, og dermed potentielt gøre vejen fra mistanke til diagnose kortere.

DNA fra tumor-celler kan findes i kropsvæsker:
Når en tumorcelle dør, udskiller den små DNA-fragmenter til bl.a. blodbanen. Disse DNA-fragmenter, såkaldt cirkulerende tumor DNA (ctDNA), har de seneste år vakt massiv interesse inden for kræftforskningen. Da ctDNA direkte afspejler tumorens arvemasse, er håbet, at man i fremtiden vil kunne bruge ctDNA som markør til diagnostik og monitorering af kræftpatienter. Fænomenet kaldes en ’flydende biopsi’, og kan potentielt gøre en forskel for patienter med tumorer, der er vanskelige at bioptere på traditionel vis.

Om forskningsprojektet:

I dette projekt undersøges det, hvilke mutationer i arvematerialet der driver udviklingen af forskellige hjernetumorer hos hunde. Til dette formål anvendes hel-exom sekventering af både tumorvæv og rask referencevæv. Det undersøges desuden, om tumor-specifikke mutationer kan genfindes i blod og rygmarvsvæske ved ddPCR.

Hunde som deltager i projektet forventes at bidrage med vigtig ny viden til kræftforskningen, som potentielt vil kunne gøre en forskel for både hunde og mennesker med hjernetumorer i fremtiden.<\p>

Projektperiode: Oktober 2019 – oktober 2022
Samarbejdspartnere: Projektet er et Ph.d.-projekt på Københavns Universitet, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, som udføres som en del af et forskningssamarbejde med University of Cambridge og Wellcome Trust Sanger Institute.
Kontaktinformation:

Monica Nielsen, Dyrlæge, Ph.d.-studerende
Tlf.: 93516040

Maja Arendt, Dyrlæge
Lektor, Ph.D, DipECVIM-CA onkologi