Genetic Epilepsy in the Dog

 

Projektnavn: Genetic Epilepsy in the Dog.
Patienter til studiet: Alle hunde med mulig epilepsi af racerne Petit Basset Griffon Vendeen og Belgisk Hyrdehund, varianterne Groenendael og Tervueren, kunne indgå i projektet. Det er dog foreløbigt afsluttet og indtaget af patienter lukket pr. 1.1.2011.
Formål med projektet:

Formål og projektbeskrivelse: At karakterisere epilepsi hos Petit Basset Griffon Vendeen og Belgisk Hyrdehund samt at klarlægge forekomsten af lidelsen i de to racer. Såfremt en genetisk disponering kan påvises, vil videre undersøgelser omkring arveligheden eventuelt kunne resultere i information som kan belyse visse aspekter vedrørende arvelig epilepsi hos mennesker. I disse år er der stort fokus på at afklare den arvelige baggrund for mange forskellige sygdomme hos både mennesker og dyr. Hos hund anslås det, at cirka 1 % af hele hundebestanden på verdensbasis har epilepsi. Imidlertid findes der hunderacer, hvor forekomsten er mange gange højere end hos den generelle hundebestand. En hunderace er karakteriseret ved at bestå af mange individer, som ligner hinanden og deler den samme pulje af gener. De udgør derfor en meget ensartet bestand, når man ser på arvelige faktorer.

 

Epilepsi er den hyppigst forekommende lidelse i nervesystemet hos både hund og menneske og arvelige former for epilepsi ses hos begge. Epilepsi udvikles som følge af en forøget aktivitet i nervecellerne i hjernen, enten som følge af ændrede forhold i cellerne og deres funktion eller som følge af sygdomsprocesser i hjernen. Epilepsi udløses typisk ganske pludseligt og kortvarigt, og kan i mange tilfælde udtrykkes som kramper i hele eller dele af kroppen. Bevidstheden er ofte nedsat under anfaldene, som ligner hinanden fra gang til gang. Undersøgelser af arvelighed hos mennesker er vanskeliggjort af de mange år, der ligger mellem hver generation i en familie (cirka 30 år). Her har forskning i arvelig epilepsi hos hund en klar fordel i, at der kun er få år mellem hver generation (generationsintervallet er her cirka 2 år). Man kan således hurtigere undersøge mange generationer i en familie af hunde. På baggrund af ovenstående er undersøgelser af arvelig epilepsi hos specifikke hunderacer derfor en oplagt mulighed for at få informationer vedrørende både den molekylærgenetiske baggrund for epilepsi samt den vævsmæssige defekt, som fører til epileptiske anfald. Resultater af sådanne undersøgelser kan i fremtiden være til stor gavn både hunde og mennesker.

Projektperiode: 2008-2011
Samarbejdspartnere: Projektet er et samarbejde mellem Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme og Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet samt Epilepsiklinikken, Rigshospitalet.
Kontaktinformation: PhD studerende, dyrlæge Christina Hedal Gulløv