Spørgsmål og svar
Om COVID-19
COVID-19 er en sygdom der skyldes en infektion med en ny type coronavirus kaldet SARS-CoV-2
Der er indtil videre (indtil 31. marts 2020) på verdensplan kun 3 rapporterede tilfælde af hunde og katte der er testet positive for SARS-CoV-2. Fælles for dem alle er at mennesket har været smittekilde. Til dato er i alt 17 hunde og 8 katte fra COVID-19 ramte familier i Hong Kong blevet testet for SARS-CoV-2 virus. Ud af disse er kun 2 hunde testet positive og ingen af dem udviklede sygdom. Den første hund der testede positiv var en 17 år gammel Pomeranian. Hunden fik sidenhed konstateret antistoffer i blodet mod SARS-CoV-2 hvilket peger på at den reelt var blevet inficeret og ikke blot bar på virusset. Hunden døde kort tid efter den kom ud af karantæne men der er ikke noget der tyder på at dens død var relateret til virus infektionen.
Den første rapport om en SARS-CoV-2 positiv kat kom i sidste uge fra Belgien.
Katten udviklede sygdomstegn i form af diarrhea, opkast og respirationsbesvær en uges tid efter ejeren var blevet syg og testet positiv for COVID-19. Katten testede efterfølgende SARS-CoV-2 virus positiv på en afføringsprøve. Det vides på nuværende tidspunkt ikke om der er tale om en forurening af prøven eller om katten reelt er blevet smittet. Uanset hvad er det vigtigt at understrege at man ikke med sikkerhed kan vide om corona virusset var årsag til kattens sygdom, men det kan heller ikke udelukkes. Katten er i dag efter forlydende rask igen
Der er bred enighed om at den primære smitte kilde for mennesker er andre mennesker. Der er på nuværende tidspunkt ingen evidens for at hunde og katte spiller en rolle i spredningen af sygdommen og de anses for at udgøre en meget begrænset smittefare. Der er dog tale om en ny sygdom, og det anbefales således at man ud fra et forsigtigheds princip opretholder en god hygiejne i omgangen med familiens dyr, så som hyppig håndvask og afspritning.
Mennesker der er syge bør så vidt muligt afholde sig fra tæt kontakt med familiens dyr. Mennesker i karantæne for COVID-19 skal følge myndighedernes anbefalinger https://www.sst.dk/corona
Der henvises i øvrigt til den Den Danske Dyrlægeforenings vejledning https://www.ddd.dk/dyreejere/coronavirus-og-kaeledyr/
Hvis din hund eller kat har feber eller kliniske tegn på sygdom fra luftveje eller tarmkanalen er det overvejende sandsynligt at den fejler noget andet en COVID-19, og du bør søge rådgivning hos en dyrlæge.
SARS-CoV-2 testning af dyr tilrådes ikke på nuværende tidspunkt idet smitte og sygdom som følge af SARS-CoV-2 anses for værende meget sjældent hos hunde og katte. Ydermere er der på nuværende tidspunkt mangel på testmateriale hvorfor dette reserveres til humant brug. Der udbydes således ingen test til dyr for indeværende.
Om aflivning
Når ens kæledyr skal afslutte sine dage, har man ofte mange tanker omkring hvordan det foregår og hvad der sker bagefter. Du er meget velkommen at ringe på forhånd og bestille en tid. Vi prøver altid at hjælpe med denne service hurtigst muligt og undgå ventetider. Somme tider vil dog akut syge eller tilskadekomne dyr prioriteres først.
Dyrlægen vil typisk forklare dig hvordan det hele foregår, og du kan altid selv vælge om du vil deltage når dit dyr skal sove ind. Når dyret er sovet ind, bliver det kremeret ved et dyrekrematorium. Dyrlægen vil typisk spørge dig, om du ønsker, at dit dyr må bruges ved undervisning af kommende dyrlæger, altid efter at det er sovet ind. Dyret vil under alle omstændigheder sendes til kremering efterfølgende. Hvis du ikke ønsker at dit dyr bruges til undervisning, eller hvis vi ikke spørger om det, bliver dyret altid sendt direkte til kremering. Hvis du ønsker det, kan dit dyr kremeres adskilt, så du kan få asken sendt hjem i en urne. Du må selvfølgelig også tage dit dyr med hjem igen, hvis du ønsker det.
Nej, vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde hjemmebehandlinger.
Vi gør vort yderste for at undgå ventetider. Du kan aftale tid fra kl. 8.30-15.30 mandag til fredag ved at ringe på tlf 3533 2930. Normalt vil du blive betjent til den aftalte tid, men akutte og tilskadekomne patienter har altid fortrin, og derfor beder vi om forståelse for, at vi ikke altid kan overholde de aftalte tider.
Generelle spørgsmål
Ja, konsultationen er åben for alle der har brug for en dyrlæge. Der er også mulighed for, at man kan få sit dyr behandlet efter henvisning fra egen dyrlæge.
Dyrehospitalet fungerer både som et almindeligt dyrehospital og som et henvisningshospital. Det vil sige, at du både kan henvende dig for enklere procedurer som vaccination eller sundhedskontrol, og ved mere alvorlig sygdom. Endvidere står vi til rådighed, hvis du benytter en anden dyrlæge, som har brug for at henvise dit dyr for videre indlæggelse og behandling eller udredning. Ved henvisning sender din egen dyrlæge typisk en journalkopi og evt. blodprøveresultat eller røntgenbilleder til os på forhånd. Endelig er vores skadestue åben for alle henvendelser af akut karakter døgnet rundt, året rundt.
Svar: Ja, der skal altid bestilles tid til konsultation. Det gør du ved at ringe på vores hovednummer 3533 2930. Vores tidsbestilling er mandag-fredag fra 8.30-15.30. Ved akut opstået sygdom er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på 3533 2930
På prislisten er anført en række standardbehandlinger, men denne liste er langt fra dækkende for alle de undersøgelser og behandlinger, der foretages på hospitalet. Det anbefales derfor, at dyreejere altid forud for en behandling forhører sig om de forventede omkostninger. Som hovedregel betales der et honorar for den udførte undersøgelse eller behandling med tillæg for anvendt medicin, forbindsstoffer og engangsartikler m.v. Derudover betales der for særlige undersøgelser, som foretages i tilknytning til behandlingen f. eks røntgen- og laboratorieundersøgelser. Hvilke undersøgelser, der er nødvendige, varierer fra patient til patient, og i mange tilfælde vil den endelige behandling også være afhængig af, hvilken diagnose, de indledende undersøgelser fører til. Bed derfor om et prisoverslag allerede når du indskriver patienten i receptionen.
Svar: Bygningerne er nye, men Den Kongelige Veterinærskole blev grundlagt i 1773, og vores dyrehospital har eksisteret i mange år under navnet Hospital for Mindre Husdyr ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL).
I 2007 blev KVL fusioneret med Københavns Universitet og i forbindelse med indvielsen af det nye dyrehospital i 2011 blev navnet ændret til: Universitetshospitalet for Familiedyr (KU-Life). Med den seneste fusion på Københavns Universitet blev Dyrehospitalet tilknyttet det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og lægerne på Panum. Men i manges bevidsthed hedder vi dog fortsat "Dyrehospitalet på Landbohøjskolen"
Nej. Dyrehospitalet udfører ikke dyreforsøg på indlagte dyr. Men vi forsker naturligvis i mange af de sygdomme vores familiedyr kan få. Mere information om vores forskning indenfor sygdomme hos hunde og katte kan findes her fra siden.
Hvis dit dyr lige har været til undersøgelse og er sat i behandling, og hvis medicinen slipper op før behandlingen er afsluttet, kan vi hjælpe dig over telefonen. I alle andre tilfælde er reglen, at der kun kan ordineres receptpligtig medicin til dyr i tilslutning til en undersøgelse.
Ja. Hvis dit dyr er patient hos os. Der sidder dog ikke dyrlæger ved telefonen, men hvis du efterlader en besked hos vort receptionspersonale, vil du blive ringet op af dyrlægen. Telefonnummeret er 3533 2930. Hvis dit dyr ikke er patient hos os, bedes du kontakte din egen dyrlæge.
De studerende deltager sammen med en dyrlæge i undersøgelser og behandlinger.
Ja, både med almindelige dyrlægekonsultationer mandag til fredag og i vores skadestue. Skadestuen er åben døgnet rundt - året rundt, men om natten anbefaler vi at du kontakte vagthavende dyrlæge på 3533 2930
Ja, det kan man. En sygeforsikring kan være en meget stor hjælp når der sker et uheld, eller når dit kæledyr bliver sygt, fordi du i de mange tilfælde kan få refunderet en stor del af omkostningerne i forbindelse med dyrets sygdom. En sygeforsikring er ikke lovpligtig, og det er dig som ejer, der skal sørge for at tegne sygeforsikringen. Når dit dyr er i behandling hos os, er det altid dig der skal stå for betalingen ved hjemsendelsen. Men du får altid en detaljeret regning, som du kan sende til dit forsikringsselskab efterfølgende. Visse forsikringsselskaber dækker kun indtil dyret bliver 10 år, andre dækker hele dyrets liv.
Der findes sygdomme, forårsaget af virus, som kan være meget alvorlige eller livstruende for dit dyr. Der er udviklet vacciner mod visse vira. Vaccinationen stimulerer dyrets immunforsvar, så dyret bliver rustet at bekæmpe den pågældende virus. Hvis dyret efterfølgende bliver smittet med en virus, som det er vaccineret mod, vil det være i stand til at bekæmpe infektionen uden at blive syg, eller ved kun at udvikle mild sygdom. Det er vigtigt, at dyret er raskt på tidspunktet for vaccination, fordi immunforsvaret ellers kan være optaget med at bekæmpe den pågående sygdom i stedet for at reagere på vaccinen. Der går ca 3 uger før en vaccine har effekt og vaccinationen skal typisk gentages efter et bestemt tidsinterval.
Katte kan f.eks. vaccineres mod calicivirus, panleukopænivirus og rhinotracheitisvirus.
Hunde kan f.eks. vaccineres mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus.
Kaniner anbefales at blive vaccineret imod kaninpest og kanin gulsot.
Man faster hunde og katte før operationer for at mindske risikoen for fejlsynkning af foder såfremt dyret skulle kaste op i forbindelse med bedøvelsen. Typisk skal dyret fastes 12 timer før operationen dog må det godt drikke vand. Kaniner, gnavere og andre små pattedyr skal ikke fastes før operation, mens fritter, fugle og krybdyr kun fastes efter aftale med dyrlægen.
Vores anbefaling er, at dyret bliver steriliseret eller kastreret inden det bliver kønsmodent, typisk omkring 6-9 måneder gammel. Man kan godt gøre det tidligere, men det kan være en fordel at dyret har en vis alder og kropsvægt før det bliver bedøvet. Ved at foretage indgrebet før første løbetid hos tæver og hunkatte, nedsætter man risikoen for udvikling af kræft i mælkekirtlerne på et senere tidspunkt i livet. Desuden forebygger man udvikling af livmoderbetændelse, som desværre er en relativt almindeligt forekommende sygdom hos ældre tæver og hunkatte. Ulemper ved sterilisation og kastration er at stofskiftet og appetitten ændres, så dyret kan få tendens til at tage på i vægt. Dette kan dog forebygges ved en god og velkontrolleret diæt. Især tæver kan også få en ændret pelskvalitet.
Ja, både hunde og katte kan få brug for en blodtransfusion. Dyrehospitalet har en blodbank, så vi kan give blod til dyr som har blodmangel. Dyrlægen vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvad der er den optimale behandling for netop dit dyr. Vi har også mulighed for at give en transfusion af plasma, som er den væskeholdige del af blodet efter at de røde blodlegemer er blevet sorteret fra. En plasmatransfusion kan være påkrævet ved visse akutte sygdomme som medfører forstyrrelser i blodets evne til at størkne.
Vi har en rehabiliteringsafdeling, som åbnede i 2009. Her kan hunde genoptrænes efter visse operationer, eller ved sygdom i muskler og skelet. I denne afdeling arbejder veterinærsygeplejersker og dyrlæger som er videreuddannet indenfor netop genoptræning. Typisk vil vi i forbindelse med visse operationer, f.eks. knæoperationer, anbefale at dit kæledyr går til genoptræning i den efterfølgende periode. Vi udvikler et program tilpasset dyrets behov, hvor der f.eks. kan trænes balance, genopbygning af muskler og træning af bevægelser, som støtter bevægeapparatets funktion efter operationen. Vi ser gode resultater af træningen, og dyret får ofte mulighed for at komme sig hurtigere end det ellers ville have gjort. Dit dyr er velkomment til at gå til genoptræning hos os, selv om det er blevet opereret hos en anden dyrlæge.
Vores hospitalsbutik har et bredt udvalg af forskellige slags foder til hunde og katte. Vi har også forskellige slags aktivitetslegetøj til hund og kat, lige som du kan finde forskellige slags shampoo og fodertilskud. Spørg endelig vores medarbejdere i receptionen om vejledning.
Dyrehospitalet er stort med mange dyrlæger og sygeplejersker. Mange af vore dyrlæger har specialkompetencer indenfor et felt, f.eks. intern medicin, kirurgi, tandsygdomme, genoptræning, eksotiske hobbydyr, øjensygdomme, neurologi eller hjertesygdomme. Derfor er der mulighed for, at du møder forskellige dyrlæger afhængig af hvad dit kæledyr fejler. Endvidere er mange af vores dyrlæger engagerede i undervisning af veterinærstuderende og i forskning, udover den tid de har arbejde i klinikken. Derfor kan vi ikke garantere, at du kan møde samme dyrlæge ved opfølgende konsultationer hos os.
Hunde kan få caries (huller) i tænderne, men det er sjældent og oftest kun hos store hunde. Afhængigt af hvor dybt hullet er, behandles der enten med en fyldning som hos mennesker, eller man trækker tanden ud, hvis skaden er for omfattende. Man kan også vælge at bevare tanden ved en rodfyldning.
Katte får ikke caries, men får meget ofte skader på tænderne som ligner caries. Disse tænder skal trækkes ud, da en fyldning oftest ikke stopper processen. Vores tandklinik er specialiseret i alle former for tandbehandling af hunde og katte.
Nej. Katte kan slet ikke tåle paracetamol (Pamol, Panodil) og kan blive livstruende syge af det. Det er generelt en dårlig idé at behandle kæledyr med medicin som er fremstillet til behandling af mennesker. Visse mediciner kan være decideret livsfarlige for dyr. Derudover er mange humane medicintyper fremstillet i alt for høje doser i forhold brug til kæledyr. Der findes også medicin som kan bruges til hund, men ikke til kat og omvendt. Generelt fraråder vi al brugen af humant medicin til dyr, medmindre det er ordineret af en dyrlæge.